Karriere

Data analytics – Deltidsstilling

Brænder du for data anaytics og entreprenørskab? Vi vokser og er konstant på udkig efter nye og spændende kompetencer til at udvide og udvikle Rooftop Analytics. 

Rooftop Analytics er en treårig start-up virksomhed med en høj grad af entreprenørånd. Vi udvikler predictive analytics til perfektion. Det er det, der inspirerer os, driver vores arbejde og vores ambition om at levere de bedste løsninger til vores kunder.

Din mulighed

Vi udbygger løbende vores viden og kompetencer inden for business data science, og ansætter gerne de kompetencer, som giver os mulighed for at levere alle elementer i en data analytics-løsning. Særligt ser vi et behov inden for viden om it-platform, data integration, visualisering af resultater og domæneekspertise. Dette bør dog ikke begrænse dig i at søge, hvis du mener, at du har andre kvalifikationer, der er relevante for en iværksættervirksomhed som vores.

Dine kvalifikationer

Det er en forudsætning, at du har følgende kompetencer

  • En teoretisk baggrund inden for statistik, forretning, økonomi, data science 
  • Noget erfaring med programmering, foretrukket Python
  • Det er en fordel at have erfaring med visualiseringsværktøjer som Tableau eller Power BI.

Uafhængigt af dine kvalifikationer er det vigtigste, at du brænder for at deltage i en iværksættervirksomhed og profilere virksomheden ved salgsrelaterede aktiviteter, som tager afsæt i data analytics-arbejdet og kommunikationen af dette. Du skal være ivrig og have drive til at være med til at udvikle Rooftop Anaytics til at blive Center of Excellence, der skiller sig ud i markedet på ekspertisen inden for levering af avancerede data analytics-løsninger. Forudsætningen er, at du til enhver tid begejstres af og værdsætter teamwork.

Hvad du har brug for at vide

Arbejdsmængden er 1-2 dage om ugen. Arbejdsbelastningen varierer afhængigt af kundeopgaver og deadlines. Vi respekterer til enhver tid eksamensperioder, når det er nødvendigt. For os kommer dit studie først. Derfor aftales ansættelsesforhold individuelt, og du bliver kompenseret med en timesats, der matcher dine kompetencer.

Arbejdslokation er i Europa. Det er et mix af at arbejde hjemmefra, på vores hovedkontor i Odense eller på kundens lokation. Desuden udvider vi og etablerer satellitkontorer i Europa.

Din ansøgning. Hvis du har lyst til at arbejde hos Rooftop, så send os en motiverende ansøgning, uddannelsespapirer og dit CV til mail@rooftop-analytics.com.

Har du spørgsmål, fordi du er mere nysgerrig på Rooftop, eller det vedrører ansættelsesprocessen, så tøv ikke med at kontakte os. Birgitte Dahl kan kontaktes på mobil +45 20318030 eller via mail bdahl@rooftop-analytics.com.

Deadline. Vi sætter pris på ansøgninger til enhver tid og behandler ansøgninger, så snart vi modtager dem.

Læs mere

Vi skaber en kortere vej fra ny viden til konkret anvendelse af ny viden - Technology Transfer i praksis. 

Vi er et team med unikke kompetencer inden for business data science. Derfor formår vi at se ekstraordinære muligheder i data.