Case

På forkant med verdensmarkedets kapitalbevægelser

Når investeringsfolk læser de samme overskrifter i finansnyhederne, foretager de kapitalinvesteringer på nøjagtig samme datagrundlag. Vil man være på forkant, bør man derfor fokusere på at finde informationer, som ingen andre leder efter. Det er idéen bag den New York-baserede virksomhed Exante Data, som anvender algoritmer og modellering udviklet af Rooftop Analytics.

OM exante data

Exante Data blev grundlagt i 2016 af Jens Nordvig I New York, USA, og leverer proprietære data og analyse i verdensklasse til institutionelle investorer globalt. Exante Data er hurtigt blevet en markedsledende informationskilde, der kan give svar på centrale makrospørgsmål og forudsige tendenser på det globale kapitalmarked. 

Udfordring

Bloomberg omtaler stifteren af Exante Data, Jens Nordvig, som en af de hotteste analytikere i finansbranchen. Han rådgiver nogle af verdens største investeringsselskaber, banker og pensionsselskaber og løfter barren for makroøkonomisk strategi gennem predictive analytics.

“Målet er at skabe det bedste softwaresystem i verden, som kan analysere og forudsige kapitalbevægelser i hele verden. Og det er lykkedes. Vi undgår mainstreamnyheder og graver i stedet dybt i en lang række andre officielle data og egne mikrodata fra fx Valutafonden og Bank of International Settlements. Vi går målrettet efter analyser og forskningsresultater og finder vej til helt specifikke data. Gravearbejdet er det, vi bruger mest tid på,” forklarer Jens Nordvig, CEO, Exante Data.

Jens Nordvig, CEO, Exante Data. Fotograf Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

"

Målet er at skabe det bedste softwaresystem i verden, som kan analysere og forudsige kapitalbevægelser i hele verden. Og det er lykkedes.

Løsning

Usædvanlige bevægelsesmønstre. For investeringsfolk handler det om at købe eller sælge på det helt rette tidspunkt, og det er præcis den rådgivning, Exante Data byder ind med. Exante Data indsamler og genererer proprietære data, som analyseres med data fra officielle kilder. Resultatet er en række indikatorer på usædvanlige bevægelsesmønstre i valutakurser og rentekurser, som omsættes til forudsigelser om udviklingen på det globale kapitalmarked.

”Vi får et anderledes perspektiv på bevægelsesmønstrene. Det gør det nemmere at finde den information – eller puslespilsbrik – som forklarer, hvorfor markederne bevæger sig som de gør,” siger han.

Exante Data rådgiver på baggrund af økonometri, dvs. statistisk modellering, og kunstig intelligens. Rooftop Analytics udvikler algoritmer i modelleringsværktøjet, som kan analysere på mange tusinde indikatorer. Derfor kan Exante Data følge bevægelserne på kapitalmarkedet i realtid og få meget nøjagtige informationer om, hvad vil ske - og hvorfor.

”Vi starter med at klarlægge, hvad vi ønsker at undersøge. Det kan f.eks. være, hvordan et land, som er meget restriktivt i forhold til, hvilke nyheder slipper ud, manipulerer med deres valuta i realtid. De data, vi finder, bliver analyseret på baggrund af statistisk modellering. Vi måler på op mod 20.000 indikatorer, hvilket er ret unikt. Herefter programmerer vi softwaren, som leverer signalværdi hele tiden og genererer nye makrodata. Derfor kommer vores analyser langt mere i dybden end en traditionel ad-hoc analyse,” siger Jens Nordvig.

”Det er vigtigt for os, at vores statistiske modeller er i topklasse. Vores fokus er på markederne, og Rooftop Analytics bidrager med statistiske modeller og nyeste viden om de statistiske teknikker. Det er en god arbejdsfordeling. Vi har en transparent dialog, et godt teamarbejde, og vi taler samme sprog,” siger han.

Resultat

Åbner op for flere. Udover at fordoble sin medarbejderstab af topanalytikere til 30 inden udgangen af 2019 har Jens Nordvig nye idéer til, hvordan han vil udvide forretningen og gøre sine ydelser tilgængelige for en bredere målgruppe. 

”Vores kunder er high-end og sofistikerede i deres behov. Men ved at præsentere vores analyser på en enklere måde, kan vi bevæge os lidt ned i markedet og invitere en større gruppe af investorer og virksomheder inden for,” siger han.

”Mulighederne er mange, og vi vil løbende forfine vores metoder og resultater, så vores software forbliver den bedste på markedet.”

Styrken ligger i det personlige møde

Vil du høre mere om vores case, så kontakt Simon Friis Wittrock

Book et møde

OM Rooftop analytics 

Siden 2017 har Rooftop Analytics samarbejdet med Exante Data. Baseret på den nyeste forskning inden for området udvikler vi innovative datamodeller og algoritmebaserede visualiseringsværktøjer, der kan understøtte Exante Data i rådgivningen af sine investeringskunder.

Læs mere

Rooftop Analytics skiller sig ud på markedet og skaber værdi for virksomheder.

Vi er et team med unikke kompetencer inden for data sciene. Derfor formår vi at se ekstraordinære muligheder i data.